fredag den 10. juni 2011

Galiamelon med hytteost, basilikum og citronolie


Jeg blev lige helt glad, da det gik op for mig, at meloner er begyndt at smage af noget igen. Jeg eeelsker melon, men jeg GIDER ikke de der vintermeloner, som smager af absolut ingenting, og højst sådan lidt... jordslået?

Dette er en ret jeg laver rigtigt meget om sommeren, og jeg bliver aldrig træt af den. Den egner sig også godt til at tage med på skovtur (gad vide om man godt må bruge det ord, når man bor i København, og "skovtur" er noget man holder på den nærmeste græsplæne...?) fordi det hele bare kan gøres klar hjemmefra, og "anrettes" når man sidder der. På tæppet, I solen. Aaaaahh!

Til 2 personer:
1 Galiamelon
1 lille bæger hytteost (200-250g)
1 stor håndfuld frisk basilikum, hakket
Citronolie
Salt og peber

Halver melonen og skrab kernerne ud. 
Rør hytteost sammen med basilikum, salt og peber.
Fordel hytteosten i de to halve meloner, dryp med citronolie og server med godt brød.


2 kommentarer:

  1. Det er en spændende sammensætning - det vil jeg prøve på et tidspunkt! Jeg har ikke så mange erfaringer med hytteost, så det er dejligt med inspiration :-)

    SvarSlet
  2. Hej Piskeris! Det skal du helt sikkert gøre, den er virkelig god på en varm dag :)

    SvarSlet