onsdag den 16. marts 2011

Små pizzaer med fuldkorn - to slags


Denne opskrift giver 8 små pizzaer.

Til dejen:
2 dl lunkent vand
20 g gær
200 g pizzamel
100 g fuldkornsmel (jeg brugte rug)
1 spsk olivenolie
1 tsk salt

Fyld 1:
Kartofler i tynde skiver
Rygeost 10 %
Citronolie (el. almindelig olivenolie)
Nigellafrø

Fyldt 2:
Frisk mozzarellaost
Squash i tynde skiver
Oregano og basilikum

Derudover:
Rucola
Balsamicoeddike


Udrør gæren i det lunkne vand og tilsæt salt og olie.
Rør melet i lidt ad gangen og ælt dejen smidig. Jo længere du gider, jo bedre :) Hvis man gnider lidt olie på hænderne klistrer dejen ikke så meget.
Lad dejen hæve lunt i 30 minutter.


Slå dejen ned og del den i 8 lige store stykker som formes til boller. Lad efterhæve tildækket i 20 minutter. Sæt imens ovnen til at varme op til 225 grader varmluft.


Når bollerne er færdige med at efterhæve rulles de tyndt ud og lægges på en bageplade beklædt med bagepapir.


Til fyld 1dryppes bundene først med citronolie, derefter smøres de med rygeost og kartoffelskiverne fordeles henover. Til sidst drysses de med nigellafrø, men pas på med at være alt for gavmild, de er ret gennentrængende i smagen.

Til fyld 2 smøres bundene først med kikærtedip, derefter fordeles mozzarellaost og squash henover, og til sidst drysses med oregano og basilikum.

Pizzaerne bages ved 225 grader varmluft i 15 minutter, eller indtil de er gyldne.


Server med rucola dryppet med balsamicoeddike.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar